Det næste sunde begreb, i min sundheds optik, er mindset. Generelt alt der har med dit mentale sundhed at gøre.
Det er bl.a. den måde du møder livet på, den måde du tænker om og taler til dig selv, og andre, på.
Det har betydning for din selvtillid, motivation og måden du ser verden.
Fysisk og psykisk
Det er ikke kun din fysiske krop der er vigtig. Dit mentale helbred er lige så vigtigt at arbejde med.
Vi kan på nærmest ingen måde komme uden om, at vi konstant bliver bombarderet med informationer og måske er du endt i hamsterhjulet … stress, lavt selvværd og ønsket om perfektionisme, kan fylde utroligt meget.
Ligesom brok, negative tanker og at føle at intet er godt nok.
Når det fylder meget i hverdagen kan det føles, som en spiral der aldrig slutter. At dagene bare skal overleves og du gør lige præcis det der ‘forventes’ af dig. Men glemmer dig selv.
det er andres skyld
Det er for nemt at slippe af med ansvaret for din manglende glæde, ved at lade det være andres skyld, at du ikke har det godt.
Ærligt – du er den der har ansvaret for dit liv og dine valg. Også når livet kan være hårdt og urimeligt.
Nogle gange er det rart at spørge om hjælp og have en at holde i hånden.
Det at ændre vaner og dit mindset, kan være en hård omgang. det kan ofte også betyde, at dine overbevisninger skal finjusteres og der skal tages ansvar for din glæde.
Den måde du tænker på og tager tid til at give dig energi, er en muskel der skal trænes, ligesom når du tager en tur i fitness eller skal ud at løbe. Det tager tid at udvikle, ligesom alt andet. Så du skal være tålmodig.
Mine forslag
til steder du kan starte, for at booste din mentale sundhed og give dig selv mere kærlighed, venlighed og glæde i hverdagen kommer her:
★ Bliv opmærksom på, når du brokker dig. Hold en brokkeri dag.
★ bliv opmærksom på, hvad der gør at du ikke kan nyde øjeblikket?
★ Døm ikke dig selv, eller andre, hvis du falder i. Det ødelægger ikke noget.
★ Vælg aktivt at være glad.
★ Brug mere tid på det du kan ændre, og mindre tid på det du ikke kan ændre på.
★ Mediter (sæt dig ned og træk vejret i 5 min – intet fancy)
★ Yin yoga (Yinpower) og yoga, generelt noget som får dig i kontakt med din krop og åndedræt.
★ tag en timeout, brug fx noget af det jeg har skrevet i opslag #1, #2 og #3.
★ Sig nej til det du ikke har lyst eller overskud til.
★ Husk at ‘pyt’ er et godt ord at bruge
★ Skriv det du er taknemmelig for ned
★ Gør plads til det uperfekte
★ og giv dig selv lov til at elske dig selv og andre
★ Nyd de små ting i livet som en god kop te, en solnedgang, et godt kram, et venligt smil fra en fremmed.
Fortsæt gerne i kommentarsporet.
Ting tager tid
Jeg har haft utroligt svært ved at sætte ord på dette. Det er noget jeg synes er virkelig vigtigt, og som jeg har brugt uendeligt meget tid på – at arbejde med mit mindset. Både ved at udvikle mig ved at læse om det, lytte til kloge mennesker og egen livserfaring.
Det er aldrig for sent at lave noget om,
hvis du har glemt at passe på dig selv ♡