Skema & holdbeskrivelser
VI ER LIVE med et nyt skema, holdbeskriver, danseskole, yoga, træning og bevægelse.
Der er både forløb og DROP IND/abonnements hold.
SKEMA
Alle hold i de blå felter = forløb
Alle hold i de lyse felter = DROP IND/abonnement
Forløb: PRØVETIMER i uge 4. Forløbet er fra uge 5-23, minus ferier og helligdage)
Book dig her
Weekender bliver løbende opdaterede her på siden, i skemaet herunder.
Når du booker dig, skal du oprette en gratis bruger i bookingsystemet.
Herinde kan du også: betale for workshops, forløb, booke en gratis prøvetime og meget mere.
Få svar på dine spørgsmål om bookingsystemet HER.
Holdbeskrivelser
Danseglæde, 6-8 år. (mandag 16-16.45)
Har du et barn, der bare elsker at danse og bevæge sig, når musikken spiller? Bliver tryllebundet af at se andre danse? Så er dette holdet. Danseglæde rummer glæden ved at have det sjovt til musik, blive kropsbevidst, lærer om rytme og få små koreografier. Der er 2 undervisere på holdet, med plads til leg og lyst til at danse.
Intuitiv dans & bevægelse 16+ (mandag 17-17.55)
Er for dig, der er klar til at bryde fri af mønstre og udforske dig selv – som menneske og som et dansende væsen. Timen er guidet, så du har en ide om hvor du skal starte. Med plads til friheden i, at vælge selv. Som når du står på et dansegulv, med plads til at lukke øjnene og føle musikken.
Andre steder kan du opleve det som Estatic dance, fri dans eller … dansen og bevægelsen er din. Kom med på eventyr, som på mange måder minder om yoga.
Moderne 16+ (mandag 18-18.55)
På moderne (også kaldet samtidsdans og Contemporary) arbejdes der med teknik, floorwork og koreografi. Du får kropskontrol, balance, fleksibilitet og et sted at være kreativ. Musikken er alsidig og der er plads til at eksperimentere. Du lærer at fortælle historier gennem kroppen og lade det være dit sprog.
Hiphop 16+ (mandag 19-19.55)
Vi dykker dybt i hiphoppens grundtrin og arbejder på en koreografi. Det er en bred genre med lækker musik, hvor bassen mærkes og du vil blive udfordret på tempo. Vi laver teknik træning over gulvet, får bedre kropskontrol og får følelsen af at være sej! Med sved på panden, selvtillid og masser af gentagelser.
Choreo class (mandag 20-21.15)
På denne timer øver vi, at indlære koreografi hurtigt. Her får du en ny koreografi hver uge, i forskellige stilarter, med forskellige undervisere. Danseverdenen er stor og når du bevæger dig ind i den, vil du gerne være dygtig til at lære. Det tager tid og det er der ekstra af på denne time.
Du kan forvente en hurtig opvarmning, før vi dykker ned i koreografi. På holdplanen vil du altid kunne se, hvem underviseren er og hvilken stilart du bliver udfordret i.
Som på alle timerne, er der plads til at være uperfekt og lære dig selv endnu bedre at kende.
Stjernefrø 8-10 år (tirsdag 15.30-16.15)
På dette hold bliver dit barn introduceret til forskellige stilarter, der er plads til leg, få styr på koordinering, kropsbevidsthed, selvtillid og danseglæde. Det er helt okay at det er uperfekt. Med lysten til at danse, bevæge sig, være sammen med andre og mens vi danser hiphop, moderne, house mm.
Yinpower® (tirsdag 16.30-17.45 + onsdag 20-21 + weekend)
Er yin yoga, som får dig ned i kroppen og ro på hovedet, med lang tid i hver bevægelse/stilling. Din support til et liv, der til tider går utroligt hurtigt. Yinpower® hjælper dig med at skabe fundament, bruge din indre styrke, blive mere fleksibel (i krop og sind) og giver ro til dit nervesystem.
Vi dykker ned i kroppen, symptomer, at kunne sove godt, være i stand til at lave naturlig detox og at have tid. Tid til at være dig, med alt du er.
House 16+ (tirsdag 18-18.55)
Den sociale dans, der foregår på klubber og i fællesskaber. Her får du styr på teknikken, du lærer hver gang en ny lille kombination af trinene, får plads til at lege gennem dansen. House er inspireret af musikken og friheden, som trak en væk fra hverdagen, når den blev for træls. Du får pulsen op, bliver endnu bedre til at koordinere, du behøver ikke løbe en tur og du kommer hjem i seng til ordentlig tid. Hiphop’en har haft en stor indflydelse på house, ligesom kampsport og andre stilarter. Det er for alle niveauer og det er sjovt!
Moderne for voksne (tirsdag 19-19.55)
Dansestilen der fortolker samtiden du og jeg lever i. Det giver dig en stærk teknik, krop, koordinering og bevidsthed om, at du godt kan. Du får både de smukke sider, som er inspireret af balletten, men også det ”grimme”. Der hvor virkeligheden er en del af fortællingen og historierne lever. Du vil opleve floorwork, som er at gøre gulvet til din ven, teknik fra balletten og at lære en koreografi over forløbet. Med plads til mange gentagelser, spørgsmål og læring.
Dans for 40+ (tirsdag 20-21)
Et hold der har været længe undervejs. Nu er det her og du kan nu komme på et hold for 40+. Hver måned vil vi arbejde på en koreografi, så du holder din hjerne skarp, dit hjerte i gang, humøret højt og plads til at grine. Vi vil dykke ned i stilarterne moderne, show og hiphop. Med plads til fordybelse og alle dine spørgsmål. Selv med 2 venstrefødder er du velkommen. Her er der plads til fællesskab og udfordring, samt et langt liv.
Hiphop for preTeens 10-12 år (onsdag 16.30-17.15)
Elsker du at lytte til hiphop musik, danse og være sej? Så er dette hold til dig.
Du lærer de grundlæggende trin for hiphop, hvor bevægelserne både kan være skarpe og powerfulde. Men også langsomme og dovne. Du får sved på panden, har det sjovt og lærer en koreografi, mens du får nye venner.
Moderne for preTeens 10-12 år (onsdag 17.15-18)
Her fortæller vi historier gennem dansen. Du vil både lære at danse over gulvet, få en god teknik, blive inspireret af ballet og lytte til skøn musik. Du bliver en stærk danser, med en god balance, kropsforståelse og vil lære en koreografi. Med masser af plads til at have selvtillid og fællesskab.
Heels for voksne (onsdag 18-18.55)
Er timen hvor du fordyber dig i de feminine bevægelser, musikken der spænder fra 90’erne og til nu, et afbræk fra dagligdagens maskuline kultur. Her får du power, ny energi, styrke og fleksibilitet. Med inspiration fra show og latindanse, lærer du både heels teknik og koreografi. På timen er der god plads til at stille spørgsmål og få koreografien igen og igen. Fokus på detaljer, kropskontrol og at sætte dig selv fri. Du kan danse i hæle eller uden.
Hiphop for voksne (I/II) (onsdag 19-19.55)
Er begynder/let øvet holdet for dig, der er klar til at byde din indre hiphop’er velkommen. Den tunge bas, skiftene mellem de skarpe, hurtige trin og de mere flydende grovy trin. Du får godt styr på teknikken, som du kan slå dig løs med i koreografien du lærer på timen. Med plads til både gentagelser, spørgsmål og hygge. Du bliver en del af et omfavnende fællesskab, hvor du får sved på panden, bliver stærkere, får større kropsbevidsthed, bliver lidt sejere end du allerede er og har det sjovt! Perfekt til dig der bare gerne vil danse.
Hiphop for Teens 13-15 år (torsdag 16-16.55)
Skarpe og hurtige trin kombinationer, attitude og god energi. Det er hiphop når det er bedst. Med fokus på at meste teknik og kropskontrol, men også kropssproget. Hvordan du leverer en koreografi og står selvsikkert i dig selv, samt de trin du laver. Du kan lide at have det sjovt, få nye venner og fordybe dig i dansetrinene.
Moderne for Teens 13-15 år (torsdag 17-17.55)
Danse stilarten, der brød ud fra den pæne og perfekte ballet. Til moderne (contemporary) er der masser af plads til det uperfekte, til mange gentagelser, at blive ven med gulvet, lave mærkbare danse og historie fortællinger med kroppen. Du bliver både stærk, får selvtillid og fleksibilitet.
Hiphop for voksne (II/III) (torsdag 18.30-19.30)
På dette hiphop hold begynder vi at gå ned i de små detaljer og kombinerer trin, rytme og kvaliteten af bevægelserne. Med attitude, en større mængde koreografi læres af gangen og stadig plads til gentagelser, alle dine spørgsmål og hygge. Første del af timen er med fuldt fokus på teknikken og anden halvdel er der fokus på koreografi. Du går herfra stærk, glad, svedig og udfordret.
Flow yoga, vinyasa (torsdag 19.40-20.40)
Vinyasa baseret yoga, med plads til inspiration fra andre stilarter. Timen starter med en kort meditation, før vi går videre til yoga i små eller større flows, der skaber ro til nervesystemet, styrke og smidighed til krop og sind. For at ende i udstræk og shavasana. En time der genoplader dine batterier, kommer fra hoved til kroppen og et sted, hvor du gør hvad der mærkes rigtigt for dig. Mens du bliver guidet gennem klassen.
Fredags klasse (16-17)
Hver fredag har sin eget fokus. Du kan opleve alt fra yoga til træning, meditation og dansefester. Du vil også kunne møde forskellige undervisere. Kom og oplev noget nyt og start weekenden med løftet energi.