Er det første jeg vil dele med dig.
De kommende 2 uger vil jeg dele noget af det, som gør at jeg føler mig SUND.
Du får både personlige historier og tips.
Min historie
Søvn er for mig sindssygt vigtigt. Det har det meste af mit liv været et stort problem og gjort, at jeg mødte hver ny dag med et underskud. Underskud, fordi jeg kom for sent i seng, vågnede flere gange om natten, havde mareridt og bare generelt var propfyldt med tanker, spekulationer og begrænsninger.
Det første vi investere i, da vi købte møbler til vores fælles hjem, var sengen. Jeg havde en drøm om, at nu skulle rammerne sættes, så jeg kunne få styr på min søvn.
Mine principper
Jeg bruger disse principper, når jeg skal sove:
♡ Mobil på lydløs og uden vibration. Gerne med skærmen ned mod bordet, eller ude af rummet.
♡ Så mørkt et rum, som muligt. Alt der kan lyse skal dækkes.
♡ Tænk på at gå i seng når klokken er 22.00, og pyt hvis alt ikke blev nået i dag.
♡ Sov før klokken 23.00
♡ Hvis vi ser tv inden sengetid, er det aldrig noget, som får mig i dårligt humør, giver hjertebanken, gør mig bange eller andre negative følelser.
Når du sover dårligt eller ikke sover nok, så kan du oplever at du er mere udfordret på det sociale. Det er en større udfordring at lære nyt, samt overskuddet og rummeligheden mangler.
Kroppen får lov at restituere når du sover. Dine muskler, organer og din hjerne får en pause, så du er klar til en ny dag.
Mit råd til dig.
Prioriter din søvn, da det er din bedste ven og et godt sted at starte, for at få overskud til alt det du drømmer om.
Sov sødt ♡